Kopigigant snød fynsk bogtrykker

Xerox forlangte en million kroner for leasing af maskine, der pludselig blev væk.


Bogtrykker Ebbe Tharking fra den lille østfynske by Ørbæk er en glad mand, og han er specielt glad for sin advokat Steen Jørgensen fra Bonnesen Tverskov i Odense.

Uden advokatens snu mellemkomst ville Ebbe Tharking i dag have skyldt Xerox i nærheden af en million kroner for en defekt farvekopimaskine.

Han tabte nemlig sagen om leje af maskinen i byretten, men har nu vundet den samme sag i landsretten.

Den overraskende vending i sagen skyldes blandt andet, at Xerox på forunderligvis havde fået maskinen til at forsvinde, da sagen gik i byretten, så Tharking ikke havde mulighed for at få en syns- og skønsmand til at dokumentere de åbenlyse mangler.



Gode sælgere


Farvekopimaskinen kører på netværk, så man kan trykke færdige layouts direkte fra computeren, og det så Ebbe Tharking gode forretningsmuligheder i, da han i 1998 fik besøg af et par sælgere fra Xerox.

-Sælgeren havde nogle meget overbevisende prøvetryk med, men sammen med den nye Xerox ankom problemerne for alvor. Trykkvaliteten kunne ifølge Tharking slet ikke leve op til det lovede, og Xerox sendte den ene tekniker ud efter den anden for at kigge på problemet.

Det endte med, at Xerox udskød lejeaftalen, så Ebbe Tharking ikke skulle betale det første år.

Problemerne fortsatte, og i efteråret 2000 finder en ansat pludselig et afslørende dokument gemt under papirbakken sammen med en leasingaftale fra den forrige lejer.

- Der stod det sort på hvidt, hvilke fejl maskinen havde, og det var akkurat de samme, som den stadig led af, siger Ebbe Tharking.



Mareridt

Han mistede nu tålmodigheden og gav Xerox klar besked om, at de kunne hente maskinen.

 

Læs resten af artiklen her: http://www.fyens.dk/article/1004844:Erhverv--Kopigigant-snoed-fynsk-bogtrykker

 



Nyheder
Højesterets dom ny - 2011
28/10 2011
Skelsættende dom, hvor Højesteret fremkommer med en kraftig kritik af leasing & leverandørens udfærdigelse af kontrakterne.
Forhandling af DK´s absolut bedste print-aftale
27/10 2011
Voldsomt fordelagtige priser samt fleksible aftalevilkår sikrer status som DK´s absolut bedste aftale.
Dom til endnu en leverandør
16/09 2011
Leverandør er dømt erstatnings-ansvarlig for at fortie vigtige oplysninger.
Forlig
26/08 2011
Kunde har opnået en besparelse på 1,7 million ved Visivo´s forhandling af forlig m. leasingselskab.
Serviceomk. indeholdt i kontrakten
23/06 2011
Der er ved dom, nu afgjort at ved udtræden af aftale før tid, har leverandøren IKKE rettighed til at opkræve den fremtidige serviceforpligtelse.